Vedbygård

Løve herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Hovedbygningen er et trefløjet anlæg fra meget forskellige tider og med betydelige rester af en senmiddelalderlige borg. Sydfløjen fra ca. 1500 var oprindeligt i 2 stokværk, grundmuret og af teglsten. Den led hård overlast under grevefejden, men skaden synes straks udbedret, og huset forhøjedes med et halvstokværk med skydeskår omkring 1540. Bygherren var Knud Rud. Gavlene er gotisk kamtakkede med blændinger. Samtidig byggedes et nyt husmod nord, og Vedbygård ændredes til et parallelanlæg. De 2 selvstændige huse forbandtes med en spærremur mod øst. Nordre hus, der har mønstermuring, minder i udseende og udformning om søndre. I 2. halvdel af 1500-tallet synes borganlægget at være blevet lukket med en vestfløj, som ændredes i 1700-tallets midte. Mens Gamst ejede Vedbygård, blev bygningerne restaureret og den nordre del af vestfløjen blev helt ombygget 1855. Bygningerne restaureredes påny ca. 1900, da Peder Madsen var ejer. Arkt. var F. C. C. Hansen, bistået af H. Storck (der opførte en ny forpagterbolig) og Hans J. Holm. 

                                                                                                                

Vedbygård 
1241-1429

Vedbygård er beliggende i Ruds Vedby Sogn midt i landsbyen Ruds Vedby, ved den lille Hovsø ca. 20 km nord for Slagelse. Godset tilhører oprindeligt kronen, og vi kender nogle lensmænd på stedet. De er alle lavættede, så det har ikke været et attraktivt len.

1241-1275

Vi kender ingen lensmænd - men der kan have været indsat kongelige fogeder.

1275-1312

Den første lensmand, vi hører om er Stig Vedbye. Vi ved ikke andet om ham. 
1312-1319 Peder Tygesen (Grubbe ) i Stigswedbye nævnes 1312, og 1319 skænker Peder Tygesen »de Wltby« gods i Sorterup (altså hans private gods) til Sorø kloster.

1319-1346 Sønnen Niels Pedersen Grubbe er næste lensmand. Eller snarere har han godset i pant. Det er i de år, hvor kronen pantsætter alt.
1346-1365 1346 får Jacob Begere »kongens famulus* overladt pantsat gods i Vedby af Niels Pedersen Grubbe, og endnu 1364 skriver han sig til Vedbygård.
1365-1366 Lenet blev derefter ved dom lagt direkte under kronen p.gr.af Jacob Begeres deltagelse i oprør. 
1366-1369 Næste lensmand er Gotschalk Radstorp.
1369-1429  Kronen indsætter herefter ikke selvstændige lensmænd. 1429 mageskiftede Erik af Pommern Vedbygård til Jørgen Rud mod at få Skjoldenæsholm, 
1429 Det var Jørgen Mikkelsen Rud, der byttede gods med kongen, og Vedbygård forblev derefter i Rud'ernes slægt gennem mere end 200 år. Efter Jørgen Rud fulgte hans søn.

1429-1461 Mikkel Jørgensen Rud døde omkring 1460. 
1461-1465 Sønnen Otto Mikkelsen Rud sad på gården til sin død 1470. Han ejede den sammen med broderen Jørgen Mikkelsen Rud, 
1465-1470 I nogle år var det alene Otto Mikkelsen Rud, der skrev sig til Vedbygård.
1470-1504 Efter broderens død blev Jørgen Mikkelsen Rud eneejer.
1504-1505 Også han efterfulgtes af to sønner, der måtte deles om gården,  Knud Jørgensen Rud og Otto Jørgensen Rud.
1505-1511 I de første år var det Otto Jørgensen Rud (død 1510), der skrev sig til gården. Han er kendt som kriger. 
1511-1554 Efter hans død var det broderen Knud Jørgensen Rud (død 1554), der sad alene på godset. Han deltog med succes i Dragsholms forsvar i grevefejden, mens Slagelses borgere så til gengæld havde fri adgang til at plyndre Vedbygård. Rud genopførte hovedbygningen efter ødelæggelsen. Han var fader til admiral Otte Rud, der blev født 1520 på Vedbygård. 
1554-1571 En anden søn Jørgen Knudsen Rud (død 1571) fulgte ham. 
1571-1617 Og igen dennes sen Knud Jørgensen Rud  (død 1620). 
1617-1671 Lene Knudsdatter Rud var næste ejer. Hun blev 1620 gift med Jørgen Eilersen Grubbe til Tostrup, som overtog driften til sin død 1647. Frem til hun selv døde 1667, drev Lene Knudsdatter Rud gården som enke. 
1671-1672 Deres søn Sivert Jørgensen Grubbe var på det tidspunkt allerede død, men hans enke Hille Christiansdatter Bülow fik godset for sig selv ved 1677 ved at købe de andre arvinger ud. Hun giftede sig anden gang 1672 med staldmester Mathias Frederik Lützow (død 1696) (1688: 47 tdr. hartkorn, 136 tdr. land under plov). 

1672-1674 Da hun giftde sig, tilfaldt godset sønnen Jørgen Sivertsen Rud Grubbe. Han døde efter et par år.
1674-1700 Hille Christiansdatter Bülow overtog atter godset.1679-1696 blev det drevet af hendes nye mand Mathias Frederik Lützow. Da han døde 1696, overtog Hille Bülow atter driften.
1700-1738 Hun efterfulgtes af sin datter af første ægteskab Lene Kirstine Sivertsdatter Grubbe gift første gang 1712 med oberst!øjtnant Friederich August von Barner død 1715 og anden gang samme år med jægermester Carl Frederik Barnewitz, der døde 1736. Herefter drev Lene Kirstine Grubbe selv Vedbygård til den blev solgt på auktion 1738. 

1738-1768 Køber var en slægtning til hendes første mand, nemlig den senere stiftamtmand Joachim Hartvig Johan Barner (død 1768). Han oprettede 1767 Vedbygård til stamhuset Barnersborg. Ved ham død gik gården over til hans fætters søn.
1768-1775 Det var Helmuth Gothard von Barner, der døde 1775. Enken Henriette Margrethe Lente Adeler drev gården, til sønnen kunne overtage den. 
1775-1811 Han hed Hartvig Gottfried von Barner, og han døde 1811. Han fik 1794 bevilling til at ophæve stamhuset mod at erstatte det med en fideikommiskapital på 60,000 rdl. for familien. 1795 solgte han afbyggergården Conradineslyst (oprettet ca. 1794 og navngivet efter hustruen). Efter hans død blev godset drevet af enken Conradine Erica Johannes Fabritius de Tengnagel, som solgte gården 1818. 
1818-1844 Køber var assessor Peter Sigvard Neergaard, som betalete 120.000 rbdlr.for gården. Denne oprettede 1832 gården Buskysminde (navngivet efter hans hustru Caroline Busky) af 4 nedlagte bøndergde. 1845 solgte han Vedbygård. 
1844-1853 Han solgte til Olaus Olavius Meldahl, der 1853 solgte den videre.  
1853-1854 Ny ejer blev oliemøller F. W. Schytte. Han afhændede gården 1854 for 325.000 rdl.   
1854-1861 Køber var agent Heinrich Gerner Gamst, som restaurerede den forfaldne hovedbygning. Efter hans død 1861 arvede hans søsters søn gården.   
1861-1892 Han hed Hans Christian Lund (død 1871). Dennes enke Pauline Friis beholdt gården til sin død 1892,   
1892-1917 Den tilfaldt da adoptivdatteren Charlotte Storch gift med Sjællands biskop dr. theol. P. Madsen (død 1911).   
1917- Efter hendes død 1917 overgik gården i følge hendes testamente til en selvejende institution, "Institution Vedbygaard Rekonvalescenthjem",  og benyttedes til rekonvalesenthjem for kvinder i nøje tilslutning til Diakonissestiftelsen. Ruds Vedby Kirke hørte indtil 1966 til Vedbygård. Godsets areal er på 498 hektar.